SelectionF
SelectionF er en digital rekrutteringsplatform. Vi gør det nemt, overskueligt og effektivt for bestyrelser at finde nye, kvalificerede, kvindelige bestyrelsesmedlemmer. Fra Danmark, Sverige og Norge. Alle kandidater er screenet, interviewet og valideret inden optagelse, for at sikre erfaring, kompetencer og kvalitet. Det er let selv at få et overblik over relevante kandidater – eller bede os om hjælp til det.
Kandidaterne er udvalgt baseret på de resultater, de har skabt på tværs af brancher og fagområder. Typisk er de anbefalet af andre succesfulde erhvervsledere. Kvindelige bestyrelsesmedlemmer udfordrer status quo og ser problemer gennem en anden optik. Det øger værdiskabelse og giver et bredere perspektiv på de strategiske udfordringer.
Besøg SelectionF’s hjemmeside her
Navn & Idé
Vi ønsker at hjælpe bestyrelser til at træffe et aktivt valg, når der skal vælges nye medlemmer. Vi hjælper dem til at se udover eksisterende netværk, og til også at selektere i et felt af relevante, særligt kompetente og erfarne kvindelige kandidater.
For os har det lille F i SelectionF, flere betydninger:
Finest
Alle kandidater er screenet, interviewet og valideret inden optagelse. Alle er erfarne og meget kompetente.
Female
Vi har et unikt netværk og ved, hvor de kvindelige kandidater findes.
Future
Vi tilbyder en moderne digital løsning, som vender klassisk headhunting på hovedet.
Fast
Vi kan hurtigt sammensætte en målrettet long-/shortlist til bestyrelser, eller bestyrelsen kan selv gøre arbejdet. Det indledende arbejde er gjort. Search-processen er derfor effektiviseret betydeligt.
Flexible
Vi tilbyder vores ydelser fuldt fleksibelt. Søg og ansæt selv… eller lad os hjælpe dig i mål. Valget er dit.
DE TRE GRUNDLÆGGERE
De tre grundlæggere bag SelectionF har selv en aktiv professionel, bestyrelseskarriere. Oveni det, deler de et ønske om at øge diversiteten i bestyrelser. Ikke for kvindernes skyld, men for virksomhedernes skyld. Det er dokumenteret, at bestyrelser sammensat på tværs af køn, kompetencer og kultur forbedrer resultater. Men, det er også et faktum, at mange virksomheder ikke ved, hvor de skal finde de egnede, kvindelige kandidater.
SelectionF er skabt for at nemme bestyrelsers adgang til kvindeligt talent. Vi sætter en udnyttet ressource i spil, for virksomhedernes skyld, ikke for kvindernes. Diversitet giver et bredere perspektiv på de strategiske udfordringer. I sidste ende bidrager diversitet positivt til værdiskabelse i erhvervslivet og samfundet.
Jørgen Peter Rasmussen
Jørgen har over 30 års erhvervserfaring som CEO i international sammenhæng, i globale virksomheder på tværs af kulturer. Branchemæssigt har han overvejende arbejdet inden for Olieservice, Shipping, IT og produktion – typisk mandsdominerede brancher. Her har han konsekvent arbejdet for at øge diversiteten i virksomhederne. I dag arbejder Jørgen primært som bestyrelsesformand i selskaber på tværs af Norden, og arbejder målrettet for at øge diversiteten i de organisationer, han arbejder med.
Mie Krog
Er en efterspurgt, dansk bestyrelseskvinde, og arbejder som formand, næstformand og medlem i mere end 10 bestyrelser i børsnoterede og ejerledede virksomheder. Afsættet for Mies bestyrelsesarbejde er en baggrund som Brand-, Marketing- og Kommerciel-ansvarlig for flere af landets største virksomheder. Herunder KiMs, LEGO, JYSK, BILKA og IDdesign. Mie har et bredt netværk blandt kvindelige bestyrelseskandidater, og har gennem de sidste 15 år arbejdet for at udvikle kvindelige leder- og bestyrelsestalenter.
Sanne Wall-Gremstrup
Med mere end 20 års bestyrelseserfaring kommer Sanne med en solid baggrund. Sideløbende med bestyrelsesarbejde har Sanne arbejdet som management konsulent hos Accenture, været med i digitale start-ups, været CEO i danske og udenlandske organisationer og været involveret i en serie af transaktioner. I dag arbejder Sanne overvejende som formand i bestyrelser og som strategisk rådgiver og mentor for bestyrelser. Sanne har tidligere været tilknyttet Ligestillingsministeriet, og været involveret i at fremsætte anbefalinger til indsatser på området.