For fire år siden tog jeg springet, og sagde farvel til en tryg karriere med fast løn, firmabil og fryns, og sagde goddag til en vild og vidunderlig rejse, som er resulteret i min egen virksomhed Vimavima. I anledning af at Vimavimas strategi og hjemmeside er klar her 1. maj, som også er fire-års dagen for springet, har jeg reflekteret over skiftet fra lønmodtager til selvstændig, og alt det der følger med. Jeg håber, du har lyst til at læse med.

For havde jeg vidst, at det ville være så sjovt, lærerigt og helt og aldeles givende, så havde jeg måske gjort det noget før. Det gør mig eftertænksom, stolt og bare endnu mere optaget af at gøre en større forskel.

Derfor er strategien blevet tilpasset, og der er lavet en ny hjemmeside, som gerne skulle afspejle, hvad der er på hylderne. Vimavima har taget form og dækker i dag over fire forretningsområder:
– Stategisk rådgivning
– Betyrelsesudvikling
– Ledelsesudvikling
– Foredrag

Fremtidens arbejdsmarked
Et halvt år inde i livet som selvstændig gik det op for mig, at jeg absolut ikke var ene om at sige farvel til den trygge karriere og blive selvstændig. Det var der åbenbart flere og flere der gjorde – selv i Danmark. Det var også her, jeg for første gang hørte om begrebet Gig økonomi, som er defineret som, ”a labour market characterized by the prevalence of short-term contracts or freelance work as opposed to permanent jobs.” I USA er det ca. hver tredje medarbejder, der arbejder som freelancer. I Europæisk sammenhæng vurderes det, at det er den hurtigst voksende gruppe af medarbejdere.

Hvor har jeg drukket kaffe med mange, som gerne vil høre, hvordan man gør. Hvordan tager man springet? Det store spørgsmål er som regel, om der overhovedet er et marked for den slags ”løsarbejdere” i Danmark. Og det må man da sige, at der er. For ligesom vi er flere, der tænker dette kunne være en levevej – ja, så er der også flere og flere kløgtige ejerleder i eksempelvis SMV-segmentet, som har fået øjnene op for denne mulighed.

For pludselig, er der hamrende skarpe hjerner til leje på time-, dags- eller månedsbasis, i stedet for at skulle risikere en fuld fastansættelse af en ny og sandsynligvis meget tiltrængt kompetence. Jeg tænker, at den måde at gå på arbejde på og den måde at få adgang til skarpe kompetencer – det er kommet for at blive og det kommer til at ændre vores arbejdsmarked markant.

Det er ikke længere kun inden for IT-branchen eller den kreative branche at freelancing er udbredt. I stigende grad gælder det store dele af marketingområdet, HR-området og flere funktioner inden for økonomi, jura, kvalitet etc. Og en af de mange refleksioner fra denne side af bordet er, hvornår og hvordan vi skaber rammerne for loyalitet, tillid og sammenhængskraft mellem freelancere og virksomheder? Hvad skal der til for at skabe nærhed, indsigt og dybde nok i relationen til, at begge partere virkelig føler de har en værdifuld arbejdsrelation? Relevante spørgsmål, som vi kommer til, at skulle forholde os til i takt med at Gig økonomiens muligheder vokser.

Omstillingsparathed
Rollen som selvstændig føles helt og aldeles behagelig. Som om den er skræddersyet – og det er den jo også. For listen over opgaver er jo lige netop dem, som jeg stortrives med. Endelig har jeg selv kunne definere opgaver, ansvar, prioriteter, budgetter og hvad er ellers følger med til at drive en butik som Vimavima.

Vimavima har været i bevægelse gennem de sidste fire år. Nye relationer har åbnet op for muligheder og nye kompetencer er kommet med i netværket. Listen med kunder, projekter og samarbejdspartnere har bare taget fart i løbet af årene. Jeg har fået mulighed for at arbejde med mennesker og virksomheder i bevægelse – lige netop det, jeg ønskede mig. Jeg har fået mulighed for at være meget mere for flere, og langt flere end jeg havde turde håbe på, da jeg tog springet som selvstændig.

Rejsen fra det sikre og velkendte til noget, som knap havde taget form, har udfordret mig på det groveste. Og tak for det. Det har været en fornøjelse at tage det ansvar, der fulgte med. For det er ikke kun et job, det er noget, jeg virkelig brænder for. Hvert enkelt møde og hver enkel samtale skal gøre en forskel.

Daniel Pink taler om at fremtidens medarbejdere motiveres af ”Autonomy, Mastery and Pupose.” Og jeg må give ham ret. Det har været tankevækkende, næsten skræmmende, hvor meget det har betydet, at kunne bruge og udvikle mine kompetencer i den retning, som jeg havde interesse for. Det har også givet plads til at træne min omstillingsparathed. Min naturlige nysgerrighed er virkelig blevet bragt i spil og evnen til at lære nyt er blevet udfordret. Bunken med ny litteratur, nye medier, avisudklip, rapporter, kurser, dagsseminarer og netværk vokser, og er blevet en hel naturlig del af hverdagen.

Vores virksomheder og samfund er i forandring. Dagligt læser man om disruption af dit eller dat og behovet for forandringsparate medarbejdere, som evner at omstille sig til nye systemer, processer etc. Disse forandringer leder til mange refleksioner om fremtidens arbejdsmarked og krav til ledere og medarbejdere. Hvordan sikrer vi, at vores mindset og kultur på arbejdsmarkedet bliver mere åbent, fleksibelt og agilt – omstillingsparat? Hvordan sikrer vi, at vi kan arbejde sammen på tværs af generationer, fagområder, kulturer, køn og andre forskelle med færrest mulige fordomme – diversitet? Hvordan får vi ændret på mange af de historiske grundindstillinger på arbejdsmarkedet, som spænder ben for det gode samarbejde, som fremtiden kommer til at kræve? Hvordan sikrer vi, at vi har meningsfulde og produktive arbejdsfællesskaber, hvor det fortsat giver mening at møde op – økonomisk og menneskeligt?

Det tænker jeg, at vi kunne bruge tid på at diskutere her 1. maj.

Tak fordi du læste med.

Har du input eller andre perspektiver, du har lyst til at dele, så skriv endelig til mig på miekrog@vimavima.com