Husk at finde ladestanderen – også i hverdagen

Mange af os er ved at være tilbage efter ferien, og er nok allerede i gang med at planlægge den næste, så vi har noget at se frem til.

Måske der er drømme om skiferie til vinter – om corona vil. Måske det er storbyferie. Måske noget helt tredje. Vi elsker forelskelsen i pausen. Pausen fra arbejdet. Men måske der nu er et behov for, at pausen skal nyfortolkes.

Som studerende måtte jeg tidligt lære at håndtere udfordringen med at brænde mit lys i begge ender. Universitetsstuderende om formiddagen og aktiv frivillig i studenterorganisation om eftermiddagen, om aftenen, i weekenden – ja, faktisk de fleste vågne timer.

Min redning blev på det tidspunkt et 2-dages Time Management kursus, som blev tilbudt os frivillige, netop for at hjælpe med os at undgå udbrændthed. Og det var guld værd.

Underviserne havde masser af vel-indstuderede anekdoter og pointer. Flere af dem husker jeg faktisk stadig. En af dem dukker ofte op omkring ferietid – nemlig ”Tank i Tide”. Og grundlæggende har vi behov for at tanke op løbende – ikke kun i ferierne. Vi kan have nok så meget styr på tid og planlægning, men hvis ikke vi har styr på energiniveauet i tanken, og hvor næste ladestander er, så risikerer vi at løbe tør før mål.

Tilbage til tetrix-kalenderen

Mange ser ferien som den helt store tankstation. Nu skal vi endelig have ladet batterierne op. Det er fedt at glemme jobbet helt for en stund, men pludselig er vi tilbage til hverdagen, tetrix-kalenderen, dilemmaerne og magtkampene.

Energien siver ud, inden du når at fjerne ferie-autosvaret. 14 dage inde i arbejdshverdagen sidder man og funderer – hvor blev den ferie-optur egentlig af? Fik jeg overhovedet tanket op?

Mange kender teorien om at være i FLOW – den der udefinerbare tilstand, hvor du er lige så tilpas udfordret og optaget af det, du laver, at du helt glemmer tiden. Den flyver af sted, og du opdager pludseligt at dagen er gået.

Mødet har udviklet sig positivt, samtalerne har bygget på hinanden og opgaven har opslugt dig helt og aldeles.

Tiden er bare fløjet af sted. Energien er fortsat høj trods en lang indsats, og du kunne principielt fortsætte ufortrødent. Sådan har vi alle situationer, opgaver, mennesker og sammenhænge, som efterlader os opfyldt af energi og med lyst til meget mere.

Det har fået mig til at være langt mere optaget af, hvordan jeg får tanket op i hverdagen:

  • Hvordan starter og slutter dagen?
  • Hvilke opgaver og mennesker bringer mig i FLOW og giver energi?
  • Kan jeg prioritere at bruge tid sammen med dem der gør, og hvor ofte er der behov for det?
  • Kan jeg vælge dem aktivt til?
  • Hvilke samtaler giver mig energi?
  • Hvilke tanker skal jeg parkere, fordi de kun dræner mig for energi?
  • Hvad skal jeg tage højde for i planlægningen af min kalender, så der er luft til at trække vejret?

Tank i tide

Jeg har øvet mig på at forstå og gennemskue mine egne behov for at tanke op i tide. Jeg har sågar skiftet job, fordi det ikke lykkedes mig at finde mine daglige ladestationer. Der var ganske enkelt et alt for stort underskud på energi-kontoen dagligt.

Der er skrevet masser af bøger, apps og tips til optimering af tiden. Måske 4-dags-ugen og flex-ugen er en del af løsningen for nogle.

Grundlæggende tænker jeg, at vi skal til at have langt mere fokus på hvor og hvordan, vi tanker energi i hverdagen. Hvordan vi skaber åndehuller, samværshuller, samtalehuller eller andet, som kan fungere som opladestandere i hverdagen.

Er det med en gåtur i frokostpausen, en stræk-ryg pause midt på formiddagen, indretning som understøtter den uformelle snak mellem kolleger eller traditioner som bringer os sammen og motiverer til samtale?

Idekataloget er langt og grundlæggende ét, vi som ledere skal turde sætte frit blandt vore medarbejdere. De er langt bedre til at finde på. Lad dem selv drive ”energi-dagsorden” i hverdagen – men forvent det af dem.

Jeg tror efterårets kalender trænger til flere ”energi-huller” ovenpå – og med – vores nye virkelighed. Vi fortjener at være mere bevidste om at få tanket op i god tid – også inden den næste ferie. For hvem ved om den bliver aflyst igen?