Er der plads til intuition i strategiarbejdet?

Listen med vilde problemer, vi som virksomhedsledere skal forholde os til, er kun blevet længere. I løbet af de sidste år har vi fået tre af de helt store tæt ind på livet – miljø, sundhed og nu også global ustabilitet.

Vilde problemer kendetegnes ved, at der er mange årsager til dem, at de har mange stakeholders med hver deres definition, og at der er ikke én nem løsning. Vilde problemer er alles udfordring, for de rammer bredt og de kræver meget mere end vores sædvanlige fix’er mentalitet.

Når de vilde problemer skal med i strategiarbejdet opstår der et helt nyt behov for mod. Mod til at tro på, at den tænkning man er i gang med, er rigtig. For hvad er det egentlig for en fremtid vi kan forudsige? Selv scenarie tænkning kan være svært at overskue. Med dette in mente er jeg begyndt at interessere mig for ”hvad der ligger godt i maven”, når der skal formuleres strategier. Hvad fortæller vores kollektive forståelse af nutiden os og hvad er det, vi sammen tror på kan fremskrives til et billede af fremtiden. Ikke som den eneste strategiske øvelse vi skal igennem, men som et input til at ”se fremtiden”.

Når den manglende tid kræver mod
Nogen vil kalde det at ”lytte til vores intuition”.  Det er ”fluffy” – indrømmet. Men det handler om at identificere og mobilisere det forhåndenværende mod i ledergruppen mod en fælles forståelse af, hvad er det, som vi kan, vil og skal i relation til de vigtigste udfordringer, vi står overfor. Vi har ikke længere tiden til at vente på, at nok data bliver tilgængelige eller til, at vi har gentaget nok iterationer eller tests for at overbevise os selv om, at det er det rette at gøre. Vi skal turde GØRE, også selvom det ikke er 100% SIKKERT.

For nyligt faldt jeg over bogen ”Intuition i ledelse” af Mette Møller, en særdeles erfaren erhvervspsykolog. Hun har interviewet 21 topledere – bl.a. Nina Smith (Formand, Forenet Kredit), Jens Bjerg (CEO, Schouw & Co), Michael Svarer (tidligere overvismand) – omkring deres forståelse af og brug af intuition.

Så hvad er intuition i lederskabet så?
Bogen beskriver det bl.a. således ”Intuition kommer – ligesom den menneskelige kreativitet fra et ofte ordløst kropsligt og eksistentielt funderet niveau, hvor det er er vanskeligt for os helt nøjagtigt at sætte ord på, hvad det er vi opfanger eller mærker.” Intuition beskrives ofte som ”en fornemmelse af at vide noget, uden at vide hvorfor……..en form for social intelligens”.

Der er enighed iblandt såvel forskere som ledere om, at intuition er vores evne til at forbinde erfaringer på kryds og tværs og skabe mønstre, som vi kan genkende som mulige løsninger på de problemer, vi står overfor. Med andre ord hviler intuition på hårdt arbejde, på erfaringer fra lignende situationer og på inspirationer fra helt andre sammenhænge. Mette Møller konkluderer: ”Jeg oplever, at vi udvikler mere modige og kreative organisationer, når der kan arbejdes professionelt med intuition på den måde, at man tør modtage intuitive informationer fra eget og andres system og gøre dem til genstand for undersøgelse.”

Vilde problemer kræver modige strategier og stærke mavefornemmelser
Intuition dækker altså over vores evne til at forestille os ting. Intuition er en del af kreativitet. Og intuition er en vigtig form for viden. Den (gør) betyder, at vi kan visualisere og (skabe mening) fornemme mulige løsninger i ellers uforudsigelige sammenhænge – som vilde problemer jo er. Det er netop dette, jeg synes er interessant – for vi har behov for dette ekstra problemløsningsgear, når vi skal tackle de vilde problemer.

Derfor forestiller jeg mig, at Mærsk’s drøm om at gøre containerfragten miljøneutral, og Velux Gruppens forpligtigelse til at opfange deres historiske C02 emission inden 2041 må være resultatet af en topledelse, der har haft en fornemmelse for, hvad der var rigtigt at gøre. At så modige strategier er et produkt af mere, end blot problemet beskrevet i et regneark. At det er strategiske beslutninger, hvor der OGSÅ er givet plads til ”stærke mavefornemmelser”.

Så hermed en opfordring til at dyrke vores fælles ”fornemmelse for fremtiden”. Vi får behov for det.