Helt tæt på den næste generation af talenter

September måned har altid en særlig stemning over sig. På mange arbejdspladser er det tiden, hvor nyuddannede er på vej ind i deres første job, hvor næste kuld af praktikanter bliver budt velkommen, og hvor nye studerende tjekker ind og skal i gang med efterårets semester.

Jeg holder uendeligt meget af at se de unge tage deres første skridt ud på arbejdsmarkedet. I år har det fyldt lidt mere, særligt fordi mange af de virksomheder, som jeg arbejder med, har et ekstraordinært behov for ansættelser.

Ja i det hele taget kræver fremtidens arbejdsmarked, at vi kommer helt tæt på den kommende generation af talenter – uanset hvilken branche vi er i.

Ungdomsarbejdsløshed bliver ungdomsmangel

Statsministeren har på det seneste gjort højlydt opmærksom på, at vi har en udfordring med høj ungdomsarbejdsløshed. Det kommer dog til at ændre sig markant de næste fem år.

Studiejobs og erhvervspraktikker viser sig gang på gang som nogle af de bedste veje til at få bygget bro mellem en ny ungdomsårgang og erhvervslivet.

Mindre årgange kombineret med ekstrem langsom omstilling til arbejdsmarkedets behov hos uddannelsesinstitutionerne kommer til at stille krav om, at vi skal helt tæt på de unge – TIDLIGT – for at få dem overbevist om, at lige netop vores arbejdspladser er det rigtige sted at lande. Det er stadig de store velbrandede virksomheder, som tiltrækker de unges opmærksomhed. Skal smv- og mmv-segmentet være med i dette kapløb, skal der helt nye kneb i brug.

Studiejobs og erhvervspraktikker viser sig gang på gang som nogle af de bedste veje til at få bygget bro mellem en ny ungdomsårgang og erhvervslivet. Og det behøver ikke være svært, men kræver et personligt commitment fra virksomhederne og deres ledere. For de unge vil lyttes til og inddrages.

Generation Z – som er født digitale og følger efter de såkaldte Millennials – er optaget af at træffe de rette valg. De har alle muligheder og er meget bevidste om, at de skal træffe vigtige livsvalg med studier og jobs. Nogen så meget, at de bliver angste. De mest robuste så bevidste, at de allerede midt i studiet har taget stilling til at “corporate life as we know it” bare ikke er drømmen.

Fælles læringsrejse er målet

Og sådan mødte jeg Rasmus. Tydeligvis et velformuleret og målrettet talent. Velfunderet og veluddannet fra Aalborg Universitet. Havde allerede praktik- og gruppearbejde så rigelig med i tasken fra nogle af landets største virksomheder – og alligevel sagde han ja, da jeg tilbød ham jobbet som personlig tutor i min lille konsulentvirksomhed.

Vi har indgået en aftale, som strækker sig over sidste del af hans kandidatstudie. Målet er en fælles læringsrejse. De første måneder har vi brugt nogle timer ugentligt på at skabe et fælles afsæt. Rasmus sammenfatter det så fint, når han siger:

“Det er en god måde at “teste” den viden og læring, som jeg har fået i løbet af årene. Det giver mig mulighed for at kontekstualisere den i praksis, for på den måde at se om det kan bruges. Som studerende får jeg testet min egen viden, potentiale og begrænsninger. Det bliver muligt at få mere indsigt i, hvad jeg på stående fod kan, og hvor mine begrænsninger er.”

“Det fede og ret interessante er, at vi begge lærer og får noget ud af vores samtaler. Det er et fælles projekt at udvikle sig fagligt og personligt – på hver vores måde.”

Det ser jeg som værdiskabende på det helt nære plan. Måske det var tide at invitere din næste “unge medarbejder” helt tæt på? Tør du eller tør du lade være?