Vælg din tid med omhu

Når jeg underviser i personligt lederskab, berører vi altid tid. Tid er en størrelse, som virkelig påvirker vores organisationer og trivslen i dem. Men måden, vi som ledere tilgår tid på, varierer meget. Tid kan være noget, vi forholder os til i sekunder, minutter, timer, dage, uger, måneder, sæsoner – ja selv i hele år. Det fremherskende tidsbegreb er afhængig af hvilken type organisation, man arbejder i, og hvor i organisationen man arbejder. Naturligvis.

For nogle organisationer bevæger tiden sig i store sving – hen over året. Sæsonerne driver forretningen, og udfordringen er at udligne de skævvridninger, dét giver. For andre iler den af sted i minutiøs staccato – her hersker en kultur, hvor medarbejderne ligger vandret for at nå frem til deres næste møde. Andre igen ser tiden i et 24-timers perspektiv. Spørgsmålet om, hvor mange timer man kan nå at få med familien mellem møder på hver sin side af kloden. En udfordring, der er fulgt med globaliseringen og samarbejdet på tværs af tidszoner.

At påvirke sin egen tid

Som ledere har de fleste af os bevidst arbejdet med at skrue tempoet op igennem de sidste mange år. Både for os selv og de teams, vi har ansvaret for. Vi har effektiviseret, strømlinet, digitaliseret, lavet “tavlemøder” frem for “sid-ned-møder” og meget andet. Time Management var noget, man på et tidspunkt blev undervist i sammen med udleveringen af velstrukturererede papirkalendere. Med Outlook til alle er det blevet til personlig effektivitet – og masser af digitale tutorials.

En fælles bekymring hos de mange mellemledere, jeg underviser, er, at de har svært ved selv at påvirke tiden. Kalenderen er pakket med møder og betinget af arbejdskulturen i den pågældende virksomhed – en rigtig “Tetris-kalender”. Konsekvensen for de fleste er, at de enten må blokere tid til refleksion, læring og planlægning i løbet af ugen, eller at “ud af boksen-tænkning” skal foregå hjemmefra – om aftenen.

Og det store spørgsmål, de fleste ender med – er det virkelig sådan, vi vægter udvikling og kreativitet? At det er noget, vi skal kæmpe os tid til, eller dyrke når hjernecellerne er mindst friske?

Tid til at tænke langsomt

Med covid-19 har vi har fået tid foræret – hjemme, foran skærmen. For mange har det været forjættende – for andre fremmedgørende. Fælles for os alle er, at vi skal forholde os til, hvordan vi proaktivt arbejder med tiden. Vi er blevet tvunget til at redefinere vores måde at gå på arbejde på. Og den nemme version er selvfølgelig at åbne op for mere fleksibilitet og arbejde fra hjemmet, som mange også har været ude at meddele. Men der er bare meget mere, vi skal forholde os til – som ledere og som medarbejdere.

Nogle af de helt simple spørgsmål, jeg beder de ledere, jeg underviser, reflektere over, er: – Trives jeg med den tidsrytme, som min nuværende organisation eller jobfunktion fordrer? – Har jeg selv mulighed for at tage større kontrol over min tid – på dagsbasis/ugebasis/månedsbasis? – Hvordan planlægger jeg og mit team tid til refleksion, læring og kreativitet? – Hvordan kan den overordnede planlægning i organisationen forbedres til glæde for alles trivsel? – Har vi mulighed for at definere en ny tilgang til tid i vores kultur?

At gøre tid til en af de vigtigste ressourcer i organisationen og samtidig sætte værdi på, at dét at tænke langsomt og give tid kan for mange organisationer være grænseoverskridende – ja nærmest transformativt. Måske vi som ledere skulle tænke lidt mere over tid frem for bare at tage den for givet. Ovenstående er spørgsmål, vi burde stille os selv løbende – og særligt i en brydningstid.